Receptionisten på en klinik i Ramallah beder dig komme igen onsdag. Ordet, hun bruger, er . Du nikker med, og et halvt sekund senere går det op for dig: arba3a. Det er fire. Hun vil have dig tilbage på den fjerde dag.
Det er hele hemmeligheden bag ugen på palæstinensisk arabisk. Fem af de syv dage er bare tal med hat på. Kan du allerede tælle fra et til ti, er du det meste af vejen, før du er begyndt. (Tallene, hvis du har brug for dem først.)
Så du står ikke over for syv tilfældige ord. Du lærer to, og resten kan du allerede.
Ugen starter om søndagen
Det får mange til at snuble på dag ét. Ugen begynder her om søndagen, og søndag er dag ét. Derfra stiger den, ét tal om dagen, til du når fem om torsdagen. Så holder tællingen op, og de sidste to dage får deres egne navne.
Derfor koster det så lidt at lære hele ugen, de syv dage i , udenad.
De syv dage
| Dag | Palæstinensisk | Tallet bagved |
|---|---|---|
| søndag | (en) | |
| mandag | (to) | |
| tirsdag | (tre) | |
| onsdag | (fire) | |
| torsdag | (fem) | |
| fredag | samlingen | |
| lørdag | hviledagen |
Søndag, il-7add, kommer af et gammelt ord for "en", i familie med waa7ad. Resten er omtrent så bogstavelige, som sprog kan blive. Mandag er "toen", tirsdag "treen", og sådan videre op til torsdag. Tirsdag og onsdag beholder tallet næsten uændret (it-talaata, il-arba3a). Torsdag strækker det lidt: det fem, du tæller med, er khamse, men dagen er il-khamees, med et langt ee. Tæt nok på, til at du aldrig blander dem sammen.
De to med egne navne
Fredag og lørdag træder ud af tællingen, og hver af dem har en grund.
il-jum3a (fredag) er bygget på roden for at samles. Det er dagen for den store fællesbøn, hvor (moskeen, samme rod, stedet hvor folk samles) bliver fyldt op. Så fredag er, ord for ord, "samlingen".
is-sabt (lørdag) er hviledagen, sabbatten. Det er det samme gamle ord, der ligger bag det engelske "sabbath", og det har intet med tal at gøre.
Her er en fælde, der er værd at nævne. is-sabt lyder en anelse som (syv), men det er to forskellige ord fra to forskellige rødder, og lørdag er ikke "dag syv". Fredag er heller ikke "dag seks". Du hører aldrig (seks) eller sab3a gøre arbejdet for en dag. Tællingen slipper op ved fem, og navnene tager over.
At sige "på mandag"
For at knytte noget til en dag sætter du (dag) foran dagens navn. Det er det hele. Der er intet separat ord for "på".
- : på mandag
- : på torsdag
- : på fredag
Byg det ind i en hel sætning, og der er stadig intet ord for "er" at bekymre sig om. il-maw3ad yowm it-tneen betyder "aftalen er på mandag". Tre ord, og ingen af dem er "er" eller "på". Du sætter dem bare ved siden af hinanden, og så er du færdig.
Det l, der forsvinder
Du lægger mærke til, at den bestemte artikel foran ikke altid er il-. Mandag er it-tneen, ikke il-tneen. Lørdag er is-sabt. l læner sig ind i det næste bogstav og fordobler det i stedet for at blive udtalt.
Det er reglen om solbogstaver, og ugedagene er et godt sted at høre den i aktion. t i mandag og tirsdag og s i lørdag trækker alle l ind: sig og , og du mærker det forsvinde. Søndag, onsdag, torsdag og fredag beholder l rent, fordi 7, en vokal, kh og j ikke sluger det.
Ugens rytme
Fordi ugen starter om søndagen, bærer il-7add følelsen af ugens begyndelse, sådan som mandag morgen gør det for engelsktalende. Og den dag, alting går langsommere, er fredag. il-jum3a er fridag for de fleste, bønnens dag, hvor butikkerne trækker skodderne ned et stykke tid omkring middag.
Så skal du på et offentligt kontor, i banken eller have et stempel fra nogen bag et skrivebord, så vælg ikke yowm il-jum3a.