Sig til en i Nablus, og lyt til, hvad der kommer tilbage. . Kig på den anden sætning. Den bestemte artikel foran noor kom ud som in-, ikke il-. l forsvandt. n blev fordoblet for at fylde hullet.
Det her spænder ben for alle, der lærer arabisk fra papir, før de hører det sagt højt. Du skriver il-shams for "solen", står så ved et vindue i Hebron, mens alle omkring dig siger ish-shams, og undrer dig over, hvor dit l blev af. Det blev spist. Og der er en klar regel for, hvornår det sker.
L'et, der bliver til det næste bogstav
Den bestemte artikel på palæstinensisk er il-, det samme lille ord, som du møder i MSA. Det meste af tiden står det bare der. il-bait (huset). il-walad (drengen). Du hører l, ingen overraskelser.
Men foran visse bogstaver giver l op. Det holder op med at være et l og bliver til en ekstra kopi af den konsonant, der kommer bagefter:
- il- + noor → (lyset)
- il- + dars → (lektionen)
- il- + shams → (solen)
- il- + raadyo → (radioen)
l bliver ikke stille og lister væk. Det bliver til den næste lyd og fordobler den. Sig langsomt, og du kan mærke to n støde sammen. Den fordobling er hele pointen. Det er l'ets genfærd.
Bogstaverne, der gør det, har et navn. De hedder solbogstaver, efter shams (sol), for selvfølgelig lander il-shams som ish-shams. Bogstaverne, der lader il- være, er månebogstaver, efter qamar (måne), som beholder sit l: il-qamar.
Solbogstaverne
Tretten bogstaver sluger l. Du behøver ikke lære dem udenad som en liste, det gør palæstinensiske børn aldrig. Men det hjælper at se dem i grupper, for de samler sig to steder i munden.
| Hvor den dannes | Solbogstaver | Eksempel |
|---|---|---|
| Tungen mod tænderne | t T th d D dh n | (lektionen) |
| De hvislende | s S z Z sh | (solen) |
Rullende r | r | (radioen) |
Et par stykker mere, sagt højt:
- : folk, menneskene
- : Nazaret. Byens navn bærer artiklen, så det bliver in-, aldrig il-
- : bordet
- : morgenen
- : den lille
- : arbejdet
Månebogstaverne beholder deres l
Alle andre lader il- stå. l bliver, klart og tydeligt:
- : huset
- : Jerusalem
- : skolen
- : nøglen
- : kaffen
De her starter ved læberne (b, m, f), bagest i munden (k, q, kh, gh) eller i halsen (7, '). Tungen er ikke i nærheden af tænderne, når de begynder, så der er intet for l at smelte sammen med.
Samme artikel, modsat opførsel
Den tydeligste demonstration bruger to ord, der begge betyder hus. beholder sit l, fordi b er et månebogstav. mister det, fordi d er et solbogstav. Samme betydning, samme artikel, modsat resultat.
l bliver | l bliver slugt |
|---|---|
| (huset) | (huset) |
| (det gode) | (lyset) |
| (drengen) | (den lille) |
| (Jerusalem) | (solen) |
Hvorfor din mund gør det
Forklaringen er fysisk. Til et l går tungespidsen op bag fortænderne i overmunden. Solbogstaverne starter næsten præcis samme sted. Så munden tager den dovne vej og smelter dem sammen. At sige il-shams tvinger tungen til at løfte sig, falde og starte forfra. At sige ish-shams lader den blive liggende og læne sig op ad den næste lyd. Mindre arbejde, og det er det, folk rent faktisk siger.
Månebogstaverne begynder et sted, tungen alligevel skal flytte sig hen, så l har ingen grund til at forsvinde. Det overlever.
J'et, der ikke kan bestemme sig
Ét bogstav sidder på hegnet. j tæller som et månebogstav, så bogformen er (naboen). Masser af palæstinensere siger i stedet og behandler det som et solbogstav. Begge dele er rigtige, og du kommer til at høre begge, nogle gange fra den samme person i den samme samtale. Lig ikke søvnløs over det. Gør som den, du taler med.
Hold op med at stave det l, du aldrig hører
Lær dig én vane. Når du samler et nyt ord med artikel op, så stol mere på dine ører end på stavemåden. Er den næste lyd en hvislelyd eller dannet med tungen mod tænderne, er l væk, og konsonanten bagefter er fordoblet. Starter den ved læberne, bagest i munden eller i halsen, bliver l.
Så bestil il-burtuqaan ved en juicebod i Ramallah, og l holder, fordi b er et månebogstav. Men ønsk nogen om morgenen, og du har allerede lavet sammensmeltningen uden at tænke over det. Det er hele målet. Hør det nok gange, og munden laver byttet af sig selv, på samme måde som for hvert barn, der vokser op med at sige ish-shams og ikke én eneste gang forestiller sig et manglende l.