De fleste lærebøger i arabisk translittererer med prikker og hatte: ḥ, ʿ, ḍ, ṣ. De siger dig ingenting, medmindre du allerede har læst fonetik. Vi bruger noget enklere. Alt kan skrives på et almindeligt tastatur: almindelige bogstaver til de fleste lyde, versaler til de tunge og to tal til de to strubelyde, der ikke har et bogstav. Læs et ord, som det er stavet, så rammer du som regel den rigtige lyd.
Én ting først: systemet er bygget efter engelske læsevaner. sh er altså engelsk sh, ee er et langt i, og j udtales som i engelsk "jam". Længere nede er der en regel for sig med alle de steder, hvor danske øjne let læser forkert.
Her er hele nøglen. Gem den, du kommer tilbage til den.
Hele nøglen
| Arabisk | Translitteration | Lyder som |
|---|---|---|
| ا | a / aa | a i engelsk "car" (den lange udgave) |
| ب | b | b |
| ت | t | t |
| ث | th (eller s) | engelsk th i "think" |
| ج | j | engelsk j i "jam" |
| ح | 7 | et pustende h dybt nede i halsen |
| خ | kh | ch i skotsk "loch" |
| د | d | hårdt d som i "dag" |
| ذ | dh (eller z) | engelsk th i "this", tæt på det bløde d i "mad" |
| ر | r | rullet r |
| ز | z | stemt s, som engelsk z i "zoo" |
| س | s | s |
| ش | sh | engelsk sh i "she" |
| ص | S | emfatisk s |
| ض | D | emfatisk d |
| ط | T | emfatisk t |
| ظ | Z | emfatisk z |
| ع | 3 | en stram, kvalt lyd helt nede fra bunden af halsen |
| غ | gh | fransk r |
| ف | f | f |
| ق | q | dybt k (eller et glottalt lukke i bydialekt) |
| ك | k | k |
| ل | l | l |
| م | m | m |
| ن | n | n |
| ه | h | h som i "hus" |
| و | w / oo / ow | engelsk w, eller langt oo / ow |
| ي | y / ee / iy | j som i "ja", eller langt ee / iy |
| ء | ' | glottalt lukke |
| ة | a / e | -a / -e sidst i ordet |
Et par regler at læse efter
Versaler er emfatiske. S, D, T, Z råber ikke. De markerer de fire "dybe" konsonanter, som udtales med bagerste del af tungen. Det er en helt anden lyd, og den har intet med lydstyrke at gøre. En versal betyder altid en af de her fire. Vi skriver aldrig stort bogstav i starten af en sætning eller et navn, så når du ser en versal, er den emfatisk.
To lyde er tal. Der findes intet latinsk bogstav for de to lyde, der kommer helt nede fra bunden af halsen, så vi låner den konvention, alle allerede skriver beskeder med: 3 er ع (tallet ligner et spejlvendt ع), og 7 er ح. Derfor hedder hej mar7aba, og arabisk hedder 3arabi. Det er de to sværeste lyde at snyde sig udenom, og et tal kan ingen skimme forbi.
Bogstavpar er én lyd. sh, kh, th, dh, gh: hvert par står for ét arabisk bogstav. begynder med ét arabisk bogstav, og det er ikke et s plus et h.
Apostroffen er hakket i halsen. En apostrof ' alene er det glottale lukke (ء), det lille hak midt i det engelske "uh-oh". Den anden strubelyd, ع, er 3 fra reglen ovenfor. Det er et andet bogstav og en anden lyd, og den bliver aldrig skrevet med apostrof.
Lange vokaler skrives dobbelt. Et kort a er a'et i engelsk "cat", et langt aa er a'et i "car". Det samme gælder i / ee og u / oo. Sig (bog) kort som "ki-tab", og det lyder forkert. Træk den anden vokal ud, "ki-taab", og så lyder det rigtigt.
Hjælpevokaler bliver skrevet ud. Palæstinensisk hader at slutte et ord på to konsonanter, så en lille vokal smutter ind og deler dem. Ordet for morgen er og ikke "Sub7", og arbejde er shughul i stedet for "shughl". Ordbøger springer den lille vokal over. Vi staver den ud, for det er den, du faktisk hører, og siger du ordet som i ordbogen, lyder det afhugget og fremmed.
Palæstinensiske genveje. I talt palæstinensisk bliver ث tit til et skarpt s eller et t, og ذ bliver til z eller d. Vi skriver ordene, som de faktisk bliver sagt i dialekten, også når ordbogen staver dem anderledes.
ق lever et dobbeltliv. I MSA, i beduinområder og længere mod nord er det et dybt q langt bagi halsen. I palæstinensisk bydialekt (Jerusalem, Betlehem, Ramallah) er det stumt, bare et glottalt lukke. Vi skriver q i begge tilfælde, og hver guide fortæller dig, hvilken udgave du skal bruge.
Hvor danske læsere snubler. Fordi translitterationen er bygget til engelsk, læser danske øjne nogle tegn anderledes, end det er meningen:
eeer et langt i som i "vin", aldrig et langt e som i "se". falasTeen ender altså som "-tin".ooer et langt u som i "hus". Det er ikke det danske o i "bo".owligger tæt på det lange o i "sol", og det er den lyd, hown har i midten. Læs det ikke som -ov i "sov".yer aldrig det danske y i "by". Det er dit danske j: yalla lyder som "jalla".jer engelsk j som i "jeans", aldrig det danske j i "ja".der altid hårdt som i "dag". Det bløde d i "mad" hører kun tildh.rer et rullet r med tungespidsen. Det danske r bagi halsen ligger tættere pågh.sher engelsk sh i "she", tæt på sj i "sjov".zer et stemt, summende s som engelsk z i "zoo". I danske ord udtales z som s, men her skal det summe.wer engelsk w i "water", med runde læber. Danskere læser tit w som v, og et v bliver forkert her.kher ch i skotsk "loch". Der findes slet ikke nogetchi translitterationen.
Klik på hvad som helst for at høre det
Overalt på siden kan du klikke på de understregede ord: ("hej"), ("tak"), ("kom så"). Tryk én gang for at afspille og én gang til for at sætte på pause.
Det er hele systemet. Læs et hvilket som helst ord på siden højt, så er du tæt nok på til at blive forstået.