Træd udenfor i Ramallah en januarmorgen, og det første, nogen siger til dig, handler om kulden. id-dinya bard. Taxachaufføren siger det, fyren i bageriet siger det, og din nabo siger det to gange. Vejret er den nemmeste smalltalk, der findes, og palæstinensisk har et overskueligt sæt ord til det.
Her er dem, du faktisk kommer til at bruge, plus de færdige sætninger til at sige, hvordan vejret er, og brokke dig over det.
Seks ord, og du er dækket ind
| Dansk | Palæstinensisk |
|---|---|
| sol | |
| regn / vinter | shita |
| kulde | bard |
| varme / temperatur | |
| sne / is | |
| sky | gheem |
| vejr | TaqS |
| himmel |
To af dem har dobbeltjob. shita er både "vinter" og "regn", så "det er shita" kan betyde årstiden eller selve skyllet, og sammenhængen afgør hvilken. Og dækker "varme", "feber" og "temperatur" på én gang. Lægen måler din 7araara. Det gør vejrmanden også.
En bemærkning om TaqS: det er det korrekte ord for "vejr" og det, du læser i en vejrudsigt, men i tale starter folk som regel med id-dinya (verden) og siger bare, hvad den gør.
Sådan siger du, hvordan vejret er, uden verbum
Sætningen fra taxachaufføren, id-dinya bard, har intet verbum. id-dinya er "verden", bard er "kulde", og det er hele sætningen. Verden, kulde, færdig. Palæstinensisk bruger ikke et ord for "er" i nutid, så snak om vejret bliver omtrent så kort, som en sætning kan blive. Føles det hul mærkeligt, gennemgår sætningen uden verbum det.
Resten bygger du på samme måde, to ord side om side:
- id-dinya bard: det er koldt
- ish-shams qawiyye: solen er stærk (altså varmt og lyst)
- id-dinya naashfe: det er tørt
Er himlen fuld af gheem, siger du fee gheem (der er skyer). Og om en enkelt kold ting frem for vejret griber du efter tillægsordet baared: il-mayy baarde (vandet er koldt), il-ghurfe baarde (værelset er koldt).
"solen" og det l, der forsvinder
alene er "sol". Sæt den bestemte artikel foran, og l i il- overlever ikke. Det smelter ind i sh, så "solen" hedder , aldrig il-shams. Sig det langsomt, og du hører sh fordoblet. Det er reglen om solbogstaver, og den rammer mange vejrord (også ish-shita og ith-thalj). Solbogstaverne har hele listen.
Når det skifter: Saar
Vejr handler mest om forandring, og verbet for det er Saar (blev, blev til). Sæt det foran et vejrord, og du får "det er blevet...":
- id-dinya Saarat barid: det er blevet koldt
- Saar fee shita: det er begyndt at regne (der er kommet regn)
- id-dinya Saarat 7araara: det er blevet varmt
Saar markerer det præcise øjeblik, det vender. Den ene dag er det ish-shams qawiyye, næste morgen id-dinya Saarat barid, og hele gaden graver jakkerne frem.
Regn, sne og mudderet bagefter
Når det rent faktisk vælter ned, siger du id-dinya 3am bitshattet (det regner). Men for det meste nikker folk bare op mod himlen og siger shita.
Sne er , og det er en større sag, end man skulle tro. Et par centimeter på bakkerne omkring Jerusalem eller Hebron, og skolerne lukker. Nyhederne åbner med det, og halvdelen af Ramallah går ud for at tage billeder. Så holder det op, og du får den del, ingen elsker: ith-thalj daab (sneen smeltede), og gaderne bliver til wa7el (mudder).
Et ordentligt vinteruvejr er en (storm). Du hører det i vejrudsigten og fra alle, hvis tag er utæt.
Sommer, vinter og grader
To årstider styrer hele samtalen. fi-sh-shita (om vinteren) er det bard og shita. biS-Seef (om sommeren) er det ish-shams og lange tørre uger. Ordet for sommer er , og du kan sige både fi-sh-shita og bish-shita for "om vinteren". Begge dele er fine.
Til tal er temperaturen igen il-7araara, talt i daraje (grader): il-7araara 3ashar darajaat betyder "det er ti grader". I januar i Hebron er det en klage. I august i Jeriko kryber det over fyrre, og ingen diskuterer varmen.
Brok dig som en lokal
Ingen er nogensinde tilfreds med det. Den altomfattende klage er shu plus hal- plus vejret: shu hal-bard (sikke en kulde!) i december og shu hal-7araara i juli. Sæt kteer (meget) på, når du virkelig mener det: ish-shams qawiyye kteer, solen er brutal i dag.
Når sommeren kommer, ønsker de sig shita. I februar bander de over bard. Vejret er aldrig helt rigtigt, og at sige det højt er halvdelen af hver samtale.